Kim Østergaard

Byrådskandidat

Kandidat til kommunalvalg 2017

Jeg er 39 år og bor sammen med Jasmin, der driver egen frisørsalon i Hjallerup.

Vi har børnene Isabella og Philippa på hhv. 6 og 4 år. Isabella går i 1b på Hjallerup Skole og Philippa går i børnehaven i børnehuset Petra.

Jeg er opvokset i Hjallerup og mine forældre, Rita og Flemming, bor fortsat i byen. Jasmin har egen frisørsalon i Hjallerup. Vi bor i et traditionelt parcelhuskvarter i Østermarken i Hjallerup.

Jeg driver egen advokatforretning med kontor i Hjallerup og Aalborg .

Siden januar 2016 har jeg været medlem af Hjallerup Samvirke, der står for drift af Hjallerup Marked, Kulturhuset, Hjallerup Biograf m.v.

  

Mærkesager

- Vores folkeskole: Vi skal have mindre topstyring og mere bestemmelse hos den enkelte skole. Fagligheden skal være i højsædet. En god faglig ballast fra folkeskolen er den bedste investering vi som samfund kan gøre for vores børn.

- Lav skat og arbejdspladser: Jeg vil arbejde for at skabe de bedste rammer for at vi får skabt flere arbejdspladser i den private sektor. Vækst og velstand sikres ved så meget decentralisering som muligt og de lavest mulige skatter.

- Vores seniorer: Et samfund kendetegnes bl.a. på hvordan de ældre behandles. Vi skal i Brønderslev Kommune behandle de ældre, der har slidt og arbejdet gennem et helt arbejdsliv, på en tryg og værdig måde.
Del siden på
userhomephonefacebookenvelopepushpin